El-o-matic pneumatiske aktuatorer type ED/ES og type PD/PS med 0 – 90 grader drejning leveres som dobbeltvirkende (D) eller enkeltvirkende (S) med fjederkraft i den ene retning (fail-safe). Aktuatorens to stempler har tandstænger, der drejer den centrale spindel, som igen drejer akslen i det aktuelle armatur (f.eks.butterflyventil). Aktuatorerne passer til monteringsflanger i henhold til ISO 5211 eller DIN 3337. Der er ingen udvendigt bevægelige dele undtagen stillingsindikatoren, hvilket gør aktuatoren sikker, nem at installere og praktisk talt vedligeholdelsesfri. Det kompakte design og de lette materialer medfører, at aktuatoren optager minimum plads og tillader vilkårlig orientering i tætpakkede rørsystemer. Trykluften tilføres på siden af aktuatoren via den standardiserede NAMUR tilslutning (VDI/VDE 3845). El-o-matic pneumatiske aktuatorer finder anvendelse, hvor man ønsker at automatisere processer i skibsinstallationer, i kemiske industrier, i kraft- og varmeværker, i farmaceutiske industrier og i fødevareindustrier mv. - Leveres i 13 størrelser.
- On-Off eller Regulering.
- Drejningsmoment fra 12 Nm til 4000 Nm.
- Spindel i ”anti-blow-out” design.
- CE mærke i henhold til PED & ATEX.
- Alle aktuatorer op til 1600 Nm er med udtagelig ”insert”. Disse kan leveres med forskellige indvendige dimensioner afpasset til ventiler og armaturer.
- Lang levetid – næsten vedligeholdelsesfri. Robust og korrosionsbestandig design.
- Kvalitetsikring i henhold til ISO 9001.
- Sikker teknologi med erfaring fra over 2 millioner aktuatorer leveret over hele verden.
|